B2B commerce er meget mere end en indkøbskurv
Et seminar fra compose'it — sammen med Truvio — om, hvorfor moderne B2B-handel handler om langt mere end selve transaktionen.
Dagen byder på oplæg om, Indkøbers brug af AI, cases og inspiration med fokus på B2B eCommerce i praksis. Du får indblik i aktuelle tendenser, konkrete erfaringer og løsninger, der kan styrke den digitale handel i komplekse B2B-forretninger.
Start med at få overblik over dagens program, og dyk derefter ned i de enkelte oplæg, hvor du kan læse mere om indhold, oplægsholdere og de vigtigste temaer.
Et gratis heldagsevent om fremtidens B2B-handel
Vi starter med at se på indkøberen: Hvordan navigerer B2B-kunder mellem digitale kanaler og relationer, og hvad afgør i sidste ende valget af leverandør? Med afsæt i ny analyse fra Dansk Industri får du et skarpt billede af den digitale køberrejse, som den ser ud i dag.
Derfra bevæger vi os ind i maskinrummet: Hvordan gør du dine produktdata AI-samtaleklare, så jeres webshop ikke bare bliver set, men valgt? Vi viser, hvordan professionel PIM løser de udfordringer, mange Business Central-brugere kender alt til fra regneark og spredte systemer — og hvordan et nyt storefront kan styrke hele kunderelationen, med kundecenteret i fokus.
Du får også et konkret indblik i, hvordan en B2B-webshop kan skræddersys til en hel branches særlige krav — pant, store ordrer og tunge integrationer — gennem en case fra drikkevarebranchen. Og vi kigger fremad: mod AI-agenter, der kan agere som en ekstra kollega i jeres daglige arbejde, og mod vejen til at opgradere til den nye, AI-drevne DynamicWeb 10.
En dag for dig, der arbejder med digital handel, produktdata eller kundeoplevelser — og vil have et forspring i forhold til, hvad AI faktisk betyder for jeres forretning.
Se det fulde program herunder.
Dagens fulde program
Hvordan køber B2B-kunder egentlig ind i dag, og hvad skal der til for at blive valgt som leverandør?
I dette oplæg deler Mie Bilberg indsigter fra Dansk Industris analyse “Den digitale køber”. Analysen viser, at fremtidens B2B-indkøb formes i samspillet mellem effektive digitale løsninger og stærke relationer.
Deltagerne får indsigt i, hvilke kanaler B2B-indkøbere bruger, hvad der skaber tillid, og hvor der opstår friktion i købsprocessen. Oplægget sætter også fokus på, hvorfor digital selvbetjening, synlige priser, lagerstatus, nem genbestilling og fleksible betalingsløsninger i stigende grad påvirker valget af leverandør.
Mie kommer desuden ind på, hvordan komplekse og specialtilpassede produkter købes online, hvordan AI allerede bruges i B2B-indkøb, og hvorfor relationer, rådgivning og faglig ekspertise fortsat spiller en afgørende rolle i det digitale salg.
Vi dykker ned i, hvordan AI ændrer den digitale kunderejse og hvorfor Product Information Management (PIM) er nøglen til at levere de rette produktdata til AI-drevne produktsamtale søgninger.
Oplægget vil vise, hvordan du via PIM kan berige dine produktdata, så AI kan skabe mere præcise, personlige og samtalebaserede kundeoplevelser.
Du får indsigt i, hvordan jeres webshop bliver fundet og skaber salg, fordi AI forstår jeres kunders behov. I ser, hvor nemt I kan berige jeres produktdata i et PIM-system.
Det gør, at I ikke blot bliver set, men også valgt – fordi AI guider jeres kunder direkte til jeres produkter, når det passer bedst.
Mange står med en DW9-løsning, der stadig fungerer, men hvor spørgsmål om sikkerhed, levetid, standardisering og fremtidige muligheder presser sig på. I denne session afmystificerer compose’it rejsen fra DW9 til DW10 og gennemgår de typiske scenarier: custom-løsninger, Rapido og Swift.
Vi ser på de mulige veje videre: Swift2, custom, headless eller en mere begrænset teknisk opgradering, og viser, hvordan en fit/gap-analyse kan skabe et trygt beslutningsgrundlag. Sessionen giver deltagerne en praktisk model til at vurdere, hvad der bør migreres, hvad der bør gentænkes, og hvordan man bygger en business case for en modernisering af sin DynamicWeb-platform.
Tilmeld dig til B2B commerce er meget mere end en indkøbskurv
📅 Dato: 1. oktober
📍 Lokation: Bella Sky, København
🕗 Tid: 8:30 – 16:00
Dagen byder på faglige oplæg, konkrete cases og masser af inspiration til dig, der arbejder med digital handel, produktdata og AI. Morgenmad, frokost og forfriskninger er inkluderet.
Det er gratis at deltage, men da vi bestiller forplejning og reserverer plads til den enkelte deltager, opkræver vi et no-show-gebyr på 500 kr. ekskl. moms ved udeblivelse uden afbud.
Afbud skal ske senest 2 hverdage før arrangementet. Din plads kan uden beregning overdrages til en kollega.
Udfyld formularen for at sikre din plads!
Bella Sky i København
Eventet finder sted hos Bella Sky i København, med indgang gennem Indgang 3.
Der er parkering ved hotellet via Apcoa/Easypark, eller alternativt ved Royal Golf, hvor det koster 6 kr. pr. time.
Bella Sky
Martha Christensens Vej 5, Indgang 3
2300 København S
bellaskyconference.dk